Forskning der forbedrer livet med gigt

Gigtforeningen støtter forskning i bedre forebyggelse og behandling af gigtsygdomme. Hvert år bidrager vi til dansk gigtforskning med 12-15 millioner kroner. Det har skabt banebrydende resultater, der markant har forbedret livet for mange tusinde gigtpatienter. Ikke bare i Danmark, men verden over.

Her kan du læse om den forskning, Gigtforeningen støtter - og om de resultater, der er kommet ud af den. Er du forsker, får du vejledning og gode råd til, hvordan du kan søge støtte til dit projekt.

100 års forskning i leddegigt

For bare få årtier siden var leddegigt ensbetydende med krogede fingre, ødelagte led og svære smerter. Takket være forskningen har det ændret sig. Fra varme bade og lindrende massage – til nutidens moderne behandling, der har forbedret tilværelsen markant for de fleste leddegigtpatienter. Se filmen, og bliv klogere på udviklingen inden for behandling af leddegigt gennem de seneste 100 år.

Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies