Forsker fortæller, hvordan han vil bekæmpe knæartrose med stamceller

Forsker Rasmus Roost Aabling står i spidsen for det hidtil største forskningsprojekt med stamceller er dansk og vil kaste lys over, hvordan stamceller ikke alene kan mindske inflammation og smerter, men også bidrage til at gendanne brusken hos patienter med let til moderat knæartrose. Læs hans personlige beretning om, hvordan det er at forske i gigt, og hvad projektet går ud på.


Foto: Lars Horn

På sin vej til at blive speciallæge i ortopædkirurgi har Rasmus Roost Aabling talrige gange oplevet magtesløshed, når han har siddet over for stærkt smerteplagede patienter med artrose i knæet, men som må gå hjem fra hospitalet med uforrettet sag.

"Deres knæ er ikke tilstrækkeligt nedslidt til, at de kan indstilles til operation, og det eneste, vi kan tilbyde, er smertestillende medicin ledsaget af en opfordring til at træne og tabe sig samt evt. en blokade i knæet. Formålet med mit forskningsprojekt er derfor helt specifikt at hjælpe de patienter, der lander mellem to stole," siger Rasmus Roost Aabling, ph.d.-studerende på Klinisk Institut ved Aarhus Universitet.

Projektet er støttet af Gigtforeningen med 1.150.000 kroner.

Giv dit bidrag til fremskridt i forskningen

Forventer at se ny brusk

Med støtte fra Gigtforeningen vil han de næste tre år ikke alene undersøge, i hvor høj grad indsprøjtninger med stamceller i knæet kan dæmpe inflammationen og smerterne og udskyde en eventuel knæoperation. Han vil også måle, om stamcellebehandlingen kan genopbygge brusken i knæet.

"Vi ved, at stamceller har bruskopbyggende egenskaber. Og mit håb er, at vi objektivt kan påvise, at stamcellerne rent faktisk udvikler ny brusk," siger Rasmus Roost Aabling.

Han forventer, at både de patienter, der får indsprøjtet stamceller, og dem, der blot får saltvand, efter et halvt år alle vil opleve en effekt, da man ikke kan se bort fra, at der kan være en placeboeffekt alene ved at få sprøjtet ’noget’ ind i knæet.

"Men efter et år vil vi forhåbentlig se, at patienterne i stamcellegruppen vil overhale saltvandsgruppen og få det mærkbart bedre. Og efter to år vil udviklingen af artrosen formentlig ikke alene stå stille – vi vil også på en MR-scanning kunne måle en øget bruskmængde," håber Rasmus Roost Aabling, der vil følge patienterne i fem år.

20 millioner stamceller per patient

Der er blevet forsket i stamceller og knæartrose i flere år. Men studierne har været små og har koncentreret sig mere om sikkerheden, og om det overhovedet kan lade sig gøre. Rasmus Roost Aablings fokus er derimod patienterne.

"Jeg er alene optaget af den effekt, behandlingen har på patienterne. Derfor undersøger vi stamcellers effekt på langt flere, end man har gjort i tidligere forsøg. Det er nødvendigt for at kunne afgøre, om behandlingen virker eller ej," siger han. Allerede i dag er der firmaer, som slår sig op på at tilbyde stamcellebehandling af knæartrose. "Men selv om det bliver solgt som stamcellebehandling, er det ikke det, patienten får, da antallet af stamceller kan tælles på en hånd eller to. Til sammenligning sprøjter vi 20 millioner stamceller ind i vores patienter," forklarer Rasmus Roost Aabling.

Han forventer, at projektet er afsluttet i 2030. Så hvor langt er vi fra, at stamceller bliver standardbehandling af knæartrose?

"Det er ikke gjort med vores forskningsprojekt alene – der skal flere undersøgelser til. Men opnår vi det, vi forventer, kan vi formentlig om 5–10 år begynde at behandle patienter. Derudover har stamcellebehandling på sigt potentiale til også at blive udbredt til andre led, der er ramt af artrose," slutter han.

Lyt til podcast om artrose i knæene

Om forskeren og forsøget

  • Rasmus Roost Aabling, 30 år.
  • I alt 80 patienter med knæartrose i let til moderat grad, som har haft smerter i mindst et halvt år, deltager i forskningsprojektet og rekrutteres fra Knæklinikken på Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Silkeborg.
  • Den ene halvdel vil få sprøjtet saltvand ind i knæet, mens den anden halvdel får injiceret såkaldt allogene stamceller. Dette vil foregå på Ortopædkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH). At stamcellerne er allogene vil sige, at de ikke kommer fra deltagerne selv, men fra donorer, der i forbindelse med en kosmetisk operation på Aros Privathospital, Aarhus, har indvilget i at afgive væv til forskningsprojektet.
  • Stamcellerne fremdyrkes under strenge sterilitetskrav ved det nyligt etablerede Center for Gen- og CelleTerapi under Blodbank og Immunologi på AUH.
  • I projektet anvendes mesenkymale stamceller, som er stamceller, der kan udvikle sig til at blive til bl.a. brusk, knogler, muskler, sener og fedtvæv.
  • Projektet påbegyndes i løbet af vinteren 2023 og forventes afsluttet i 2030.
Senest opdateret 29.04.2024