Til patienter – følg med i forskning støttet af Gigtforeningen

Forskning er nøglen til et bedre liv for mennesker med gigt. Derfor støtter vi forskning i alle gigtsygdomme – fra sjældne bindevævssygdomme og inflammatorisk gigt til store folkesygdomme som artrose (slidgigt) og kroniske rygsmerter. Her kan du læse om nogle af de forskningsprojekter, vi senest har støttet. Læs bl.a. interviews med forskerne, der fortæller om deres projekter, og om hvordan den nye viden, de skaber, kan komme til gavn for mennesker med gigt.

Vi har fokus på, at patienter som 'patientrepræsentanter' kan bidrage med vigtige erfaringer til forskningen. Læs om Kim og Sabine, der begge har deltaget i forskningsprojekter støttet af Gigtforeningen.

Patienter i forskning

Læs seneste interviews med gigtforskere

Svar på DANBIO spørgsmål – det gavner både dig og andre gigtpatienter

Jo flere oplysninger lægen har om din sygdom og dit funktionsniveau, jo bedre behandling kan han eller hun give dig. Og det er netop formålet med databasen DANBIO, som du udfylder i ambulatoriet eller online, hvis du har en inflammatorisk gigtsygdom. Data bliver ikke kun brugt til vigtige beslutninger om din behandling, dine data er også værdifulde for måling af behandlingskvaliteten og forskning i behandling af inflammatorisk gigt.

Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies